Projektledelse, undervisning og konceptudvikling

Jeg har udviklet flere koncepter for natur- og samfundsvidenskabelig dannelse i folkeskole og gymnasium og været ansvarlig for gennemførsel og undervisning i teknologi. Heriblandt mobil a/s og FIRST Lego League. mobil a/s var om indførelse af folkeskolelever i ingeniørens naturvidenskabelige univers.

I FIRST Lego League har jeg har haft medansvar for konceptudvikling, pædagogiske overvejelser og planlægningen af finalen herunder undervisning af både lærere og elever. FIRST Lego League er et verdensomspændende koncept. I Ballerup består det af et 8 ugers undervisningsforløb, er et samarbejde mellem erhvervsliv, kommune og Ingeniørhøjskolen og er Skandinaviens største. 600 elever fra 11-16 år deltager; til finalen kommer 3000 besøgende.

Lokale interesser

Sideløbende var jeg ansvarlig for den daglige vejledning af studerende på elektronik og IT retningen heriblandt til konfliktløsning og hjælp til ansøgninger. Jeg udviklede og havde ansvaret for introforløbene for nye studerende og åbent hus.

Desuden har jeg planlagt og effektueret flere 3.g.’s opgaver samt været med i tre år i uddannelsesmessen ”uddannelse uden grænser”. Læs artiklen i uddannelsesavisen om standen.